Om Heartstep
Kender du følelsen af at livet løber stærkt? At det ene skridt tager det andet, og den største kunst er at holde balancen, og ikke snuble i hamsterhjulet.
Sådan har jeg levet en stor del af mit liv. Jeg tog en masse skridt hver dag, også selvom jeg nogle gange, ja faktisk ofte, følte jeg stod stille.
Jeg var superglad på overfladen, men der var noget indeni der ikke var på plads. Jeg forlod mig selv, og mit hjertes længsler, til fordel for jagten på anerkendelse, og en blind tillid til et vækstparadigme der kaldte på hårdt arbejde, hvilke var definitionen på den rette vej til succes og anerkendelse. Det lyder smertefuldt, det var det ikke, først den dag jeg vågnede op, og fik øje på jeg var faret vild i livet.
Jeg havde forladt min egen Autoritet, overhørt min intuition. Ups – hvordan kunne jeg finde hjem igen?
Jeg hedder Kamilla, og er stifter af HeartStep. Jeg brænder for at øge bevidstheden om hvad der skaber glæde for den enkelte, Ja, for DIG.
Hjertet er heldigvis faldet på plads, og jeg brænder i den grad for det jeg nu laver som Holistisk Mentor og Inspirator. Jeg elsker de mange meningsfulde og nærværende samtaler. Jeg er taknemmelig for den pakke jeg står med i dag, som indebærer at have arbejdet i alle lag af organisationen, flere års uddannelse indenfor bevidsthed, være mor, hustru, veninde, datter og alle de andre skønne roller jeg har i livet. Jeg har selv gået vejen, mærkede sult på, at der måtte være noget som fyldte mig mere op, og gik benhårdt efter det.
Hjertet lyver nemlig aldrig…
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Jeg bygger bro mellem det indre spirituelle liv, og den ydre, ofte mere strukturerede, verden.
Jeg er optaget af tiden vi lever i, hvor vi på kollektivt plan har en bevægelse mod et sundt og bæredygtigt liv. Bygge bro er essensen af mit arbejde. Uanset om det er en overgang fra den ene bevidsthed til den næste, fra et arbejdsliv til et andet, eller for den sags skyld, fra et paradigme til et nyt.
Jeg arbejder både med organisationer, og privat regi. Jeg ser det hele menneske, jeg ser DIG.
Jeg er intuitiv, et medie, og bringer mit klarsyn med ind i mine samtaler, og har en forfinet evne til at stille skarpt og give indsigt i de blokeringer der hindrer flow og glæde, og transformere dem til simple handlinger.
Intuition er menneskets super power, Jeg elsker at bruge min egen, men jeg elsker, lige så meget at støtte andre mennesker i at stole på det de selv mærker. Kilden til sjælero. Jeg støtter individer og grupper i at finde balancen mellem vækst, refleksion og handling.
Nuancerne er i fokus! Jeg udfordrer dit enten/eller mindset, og støtter i at opnå et liv, hvor både/og er en naturlig tilgang. Jeg anerkender både lineære processer, der repræsenterer den maskuline, rationelle og hurtige tilgang, samt den cirkulære, kærlige proces, der er cyklisk, feminine og omfavner langsommeligheden.
Vi har brug for adgang til det hele, MEN, vi har vigtigst af alt, brug for at træffe et aktivt valg om hvornår vi vælger det ene frem for den anden. Bevidst Lederskab!
Bevidst lederskab handler om at være fuldt til stede og engageret i livet, og lede med integritet, autenticitet og en klar vision. Som bevidst leder er du opmærksom på dine egne tanker, følelser og handlinger og forstår, hvordan de påvirker omgivelserne.
Når du er i forløb hos mig, bliver du katalysator for positiv forandring, og skaber flow og bevidste handlinger for at opnå den gode og nærende energi i livet. Du bliver din egen autoritet. Du lærer at stå stærkt groundet i dine værdier, tage den ene fod foran den anden, i det tempo du er designet til.
Dit liv – Dit tempo! Skab positiv forandring i takt med hjertets slag ‘HeartStep’.